Bygherre tror på snarlig Aldi-afklaring
En grund på Tårnborgvej i Korsør har ligget brak i efterhånden en årrække, men bygherre Flemming Strøbæk forventer at kunne etablere en 1000 kvadratmeter stor Aldi-forretning snarest.
Flemming Strøbæk siger, at der stadig er forskellige ting, som der skal tages hensyn til, inden kontrakten kan underskrives.
Kinagrillen, som holder til på tomten, må derfor vente med at få afklaret, hvad fremtiden bringer. Hvis der skal bygges en Aldi på tomten, skal Kinagrillen nemlig rives ned.